October 25, 2014
RSS

Avocado - super sund grønsag

Jeg læste i dag en artikel på Positively Positive, om syv fødevarer som har særdeles gode egenskaber. Jeg træner i øjeblikket til mit 2. marathon, som finder sted om 1.5 uge i Napa Valley. Så jeg er ekstra opmærksom på min kost, da jeg tydeligt kan mærke forskel når jeg løber lange træningsløb, om kroppen kan lide det jeg spiser eller ej.

Artiklen nævner disse syv fødevarer som “super fødevarer”:

  1. Avocado
  2. Bønner
  3. Blåbær
  4. Korsblomstrede grønsager
  5. Spinat
  6. Valnødder
  7. Vild laks

Jeg vil ikke beskrive i detaljer hvorfor de enkelte fødevarer betegnes som super fødevarer, men istedet blot nævne nogle af deres fordele.

Avocado er med til at forebygge hjerte sygdomme, cancer og øjesygdomme. Bønner er gode for hud, celler og hjerne, og kan reducere blodtryk. Blåbær er jo nærmest et superbær som kan bidrage til forebyggelse af cancer, sukkersyge, hjerte sygdomme, mavesår og højt blodtryk. Korsblomstrede grønsager (broccoli, rosenkål, blomkål og andre former for kål) er også cancer forebyggende. Spinat indeholder en mængde vitaminer, proteiner og fedtstoffer som er gavnlige for hele kroppen. Valnødder er godt for hjerte og hjernen, og kan muligvis forsinke udvikling af Alzheimers og Parkinsons sygdommene. Endelig er laks en god protein kilde, og cancer forebyggende.

Hjemme hos os bruger vi faktisk de fleste af disse fødevarer flittigt. Både Amber og jeg er pescetarians,  hvilket betyder at vi ikke spiser kød, men dog fisk og skaldyr. Så vores protein behov bliver primært dækket gennem fisk, skaldyr og i høj grad bønner. Istedet for almindelig salatblade bruger vi typisk babyspinat blade. Det er mindre vandet og smager generelt af mere.

Avocado bruger vi som regel i salater, sandwiches og mexicanske retter. Vi kan generelt godt lide mexikansk mad, som der findes i overflod her i Californien. Og det indeholder typisk både bønner og avocado.

Jeg forsøger at holde mig til lokalt dyrkede fødevarer, og spiser efter hvad der er sæson for – helst økologisk hvis muligt. Det smager bedre, og jeg kan godt lide tankegangen om ikke at spise fødevarer der har rejst den halve verden rundt. Både af miljøhensyn, men også fordi fødevarer som er modnet i kølecontainere på et fragtskib bare ikke smager af så meget som lokalt dyrkede fødevarer.

Jeg håber at du kan bruge listen til at tilføje din kost nogle gode fødevarer, med gode egenskaber. Læs artiklen på PositivelyPositive her – der er flere detaljer om de enkelte fødevarer i deres artikel.

 

 

Lignende Indlæg:

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0 (from 0 votes)
Du kan følge besvarelser til dette indlæg vha. RSS 2.0 Both comments and pings are currently closed.

Lukket for kommentarer.