November 24, 2014
RSS

2 hele marathon, et halvmarathon og et 10 km løb på 5 måneder blev bare for meget

Jeg har faktisk haft lidt dårlig samvittighed over noget, og har også været en anelse sur på mig selv over det. Sagen er, at jeg totalt havde mistet lysten til at løbe.

Dårlig samvittighed over at jeg efter så meget træning bare lagde løbeskoene på hylden, og mistede løbeformen. Sur på mig selv over at jeg ikke bare tog mig selv i nakken, og bare tog ud og løb, og holdte løbeformen ved lige, selvom lysten ikke var der.

Men jeg var virkelig, virkelig, virkelig træt af at løbe. Min hårde træning startede for knap et års tid siden, da jeg begynde at træne til mit første marathon. Jeg trænede tre gange i ugen, nemlig tirsdag, torsdag og lørdag. Mit første marathon løb jeg så i oktober sidste år, Nike i San Francisco, og lidt over en måned efter løb jeg et 10 km løb. Så tilmeldte jeg mig mit andet marathon, Napa Valley Marathon, og begyndte derefter at træne hårdt frem mod dette mål i december. Som en del af opvarmningen tog jeg et halvmarathon i San Francisco den første weekend i februar, og Napa gennemførte jeg så fem uger senere. Hold op jeg fik løbet mange kilometer!

Da jeg havde gennemført Napa trængte jeg virkelig til en pause. Hver eneste weekend havde gennem  mere end et halvt år været styret af min træning. Jeg følte endda at jeg ikke var fuldt til stede da mine forældre tog den lange rejse over Atlanten for at besøge mig umiddelbart før mit første marathon. Så jeg havde brug for en mere normal tilværelse, uden et så fast træningsprogram.

Den pause endte så med at blive på 2.5 måned hvor jeg ikke løb så meget som en meter! Jeg gad bare ikke løbe. Det hang mig bare langt ud af halsen. Istedet begyndte jeg at træne dagligt i motionscenter, som jeg havde gjort før jeg begyndte at løbe.

Nu er jeg så kommet dertil, hvor jeg begynder at få lyst til det igen. Ikke helt til de lange løb endnu, men bare en morgentur på gaden hvor vi bor, rundt omkring i området, hvor der er dejligt fredeligt tidligt om morgenen. Det bliver til 4-5 km to gange om ugen. Jeg har endda overvejet om jeg skulle løbe Napa igen næste år.

Motion skal helst være sjovt,  eller ihvertfald noget man har lyst til. Jeg kan mærke at jeg havde brug for at gøre noget andet i en periode, og sådan tror jeg faktisk at de fleste vil have det indimellem.

Så mit råd er, hvis du ikke længere bryder dig om den træningsform du udøver, så tag en pause fra den, og prøv noget andet. Måske vender lysten tilbage, måske gør den ikke.

Det er ihvertfald bedre at skifte spor, end helt holde op med at motionere!

 

Vejen hvor vi bor, et skønt sted at løbe en morgentur

 

Lignende Indlæg:

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +2 (from 2 votes)
Du kan følge besvarelser til dette indlæg vha. RSS 2.0 Both comments and pings are currently closed.

716 Svar


  • Anette WedMore Lund

    Kender godt tanken, omend jeg aldrig har været den der har løbet. Til gengæld kan jeg godt lide at gå tur, danse og træning i fitnesscenter. Sidstnævnte var fast 1-2 gange om ugen i lang tid, men så gled det ud i sandet. I går da jeg var ude at køre slog det mig, at det kunne være rart at starte igen.
    Det med motivationen gælder ved stort set alt. Hvis man ikke har motivation, så bliver udfaldet også derefter = aldrig godt eller tilnærmelsesvis tilfredsstillende.
    Fedt at du igen har fået lysten ! og at løbe i de gader du har i nærheden, men sol osv … not bad – not bad at all :-)

    VA:F [1.9.10_1130]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.10_1130]
    Rating: 0 (from 0 votes)