July 24, 2014
RSS
Nike Women's Marathon 2011

Nike Women's Marathon 2011

Efter måneders træning, gennemførte jeg mit første marathon i går, søndag den 16. oktober.

Det var en fantastisk oplevelse, men samtidig det hårdeste og vanskeligste løb jeg har løbet! Løbet, Nike Women’s Marathon i San Francisco, anses for at være et vanskeligt løb, og ikke egnet for begyndere, på grund af de mange stejle stigninger på ruten.

De stejle stigninger begyndte efter ca. 10 km, og det gik bare op og op. Det virkede som om den ene stigning bare fulgte den anden. Hver gang jeg så toppen, var næste stigning lige rundt omkring hjørnet. Allerede efter 18 km ramte jeg muren. Under halvvejs gennem løbet, og med flere stigninger forude.

Mit mål var at gennemføre løbet på under 5 timer, og det virkede ikke urealistisk. Tre uger før løbet, havde jeg løbet 32 km på 3 timer og 25 minutter. Så at løbe de sidste 10 km på 1 time og 35 minutter virkede absolut muligt. Men de bakker jeg havde trænet i, var intet i forhold til bakkerne i San Francisco.

Jeg var dog fast besluttet på at gennemføre, og at opgive var ikke en mulighed jeg overvejede. Jeg skiftede istedet gear, og istedet for at forsøge at komme under 5 timer, tilpassede jeg mit løb så jeg ville gennemføre indenfor tidsfristen på 6.5 timer. Det gik langsomt bedre og bedre, og jeg var i stand til at øge tempoet en smule. Men så kom næste problem – krampe i begge ben.

Efter 29 km begyndte kramperne, og det var virkelig vanskeligt at løbe. Det var endda vanskeligt at gå. Jeg mødte en af mine coaches på ruten, og hun mente at jeg manglede salt. Så jeg tog en god portion salt, og det hjalp en smule, men ikke så meget at smerterne forsvandt. Jeg begyndte at regne lidt på hvor langsomt jeg kunne tillade mig at løbe/gå, og stadig være indenfor tidsgrænsen. Jeg kunne stadig nå det, men jeg kunne ikke bare gå i mål, jeg skulle løbe en god del af den resterende distance.

Så jeg løb så langt jeg kunne, når smerterne blev for meget gik jeg, indtil benene føltes lidt bedre, og så løb jeg videre. Den taktik så ud til at virke, for jeg holdte mig i rimelig afstand fra tidsgrænsen.

Ca. 2 km før mål mødte jeg flere af mine team medlemmer og ledere, som gennemførte Portland Marathon ugen før, som på skift løb nogle af de sidste kilometer med mig mod mål. En af teamets captains sagde at det var vanvittigt at løbe Nike Women’s Marathon som sit første marathon. Jeg var tilbøjelig til at give ham ret. 500 meter før mål mødte jeg min head coach som gav mig den sidste peptalk. Han sagde at det var fantastisk at gennemføre et marathon, at dette var mit øjeblik, det jeg havde trænet for i flere måneder. At løbe de sidste 100 meter, og se Amber stå med et “Go Carsten” skilt, var en følelsesladet oplevelse. Jeg havde en kæmpe klump i halsen.

Efter 5 timer, 55 minutter og 21 sekunder, krydsede jeg endelig målstregen.

En fantastisk oplevelse rigere, og bekræftet i, at belønningen venter forude hvis man bliver ved med at fighte, selv når alt ser sort ud og det er svært at få øje på målet. Det er med garanti ikke mit sidste marathon. Jeg har stadig et mål om at gennemføre et marathon under 5 timer. Det mål blev ikke indfriet i går…

 

Lignende Indlæg:

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +2 (from 2 votes)
Marathon gennemført!, 10.0 out of 10 based on 1 rating
Du kan følge besvarelser til dette indlæg vha. RSS 2.0 Both comments and pings are currently closed.

325 Svar


  • Mark Andreasen (virtualsprout.com)

    Hej Carsten,

    Nu har jeg fulgt din blog her i et stykke tid, det er virkelig nogle inspirerende indlæg du har fået skrevet, det er lige så man kan mærke motivationen blomstre indeni når man sidder og læser!

    Og tillykke med det gennemførte marathon, det er imponerende at du har kunne klare det efter at have løbetrænet i så kort tid, det må kræve en ordentlig portion viljestyrke :-)

    Jeg er selv 20 og har altid dyrket en masse sport, men efter at have læst din blog har jeg fået lyst til at udfordre mig selv, så nu har jeg meldt mig til Aarhus City Halvmarathon til næste sommer!

    Igen tak for en fantastisk blog og jeg håber der kommer flere inspirerende indlæg i fremtiden :-)

    Hav en forsat god mandag!

    VA:F [1.9.10_1130]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.10_1130]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Carsten

      Hej Mark,

      Tak for din kommentar!

      Det er superfedt at du er blevet inspireret til at løbe en halvmarathon næste sommer! Det er en rigtig god distance, og mit første officielle løb var en halvmarathon.

      De bedste hilsner,
      Carsten

      VN:F [1.9.10_1130]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.10_1130]
      Rating: 0 (from 0 votes)