April 17, 2014
RSS

Det er længe siden jeg sidst har lavet en løbe update, og det er skam ikke fordi jeg ikke løber længere.

Silicon Valley Turkey Trot

Jeg må indrømme at jeg havde brug for en lille pause efter at jeg løb mit første marathon i San Francisco i oktober sidste år. Men efter et par ugers pause, begyndte jeg så småt at løbe kortere ture, og gennemførte Silicon Valley Turkey Trot i downtown San Jose, på Thanksgiving Day, den 25. november. Det er et 10 km løb, et godt og sjovt løb, som 10.000 andre lokale løbere og motionister løb.

Efter Turkey Trot var det lidt småt med løbet i en periode. Men jeg var dog fast besluttet på at ville løbe endnu et marathon, og jeg havde hørt at Napa Valley Marathon var helt fantastisk. Jeg kender vist 5-6 der har løbet det. Ruten går langs alle Napa Valley’s vinmarker og vinproducenter, i utrolig smukke omgivelser. Så jeg tilmeldte mig løbet, som ville finde sted den 4. marts. Jeg begyndte langsomt at træne mig op til løbet, og fik sidst i december den fantastiske ide, at jeg også ville løbe Kaiser Half Marathon i San Francisco. Kaiser var mit første løb nogen sinde, og det første med Team In Training. Det var under træningen til dette løb, at jeg mødte min forlovede. Så jeg måtte bare løbe dette løb. Det gennemførte jeg så den 5. februar.

Kaiser Half Marathon, San Francisco

Træningen havde forløbet ganske fornuftigt op til dette løb, og den træningsplan jeg havde lagt, havde jeg fulgt. Der var bare lige det problem, at Kaiser Half Marathon lå rigtigt skidt ifm. min træning til mit marathon. Jeg skulle egentlig have haft at langt løb på 32 km den weekend ift. min træningsplan, og måtte pga. Kaiser altså nøjes med ca. 21 km den weekend. Den efterfølgende weekend blev jeg så nødt til at have mit 32 km løb, som ville være det sidste inden jeg skulle begynde nedtrapning.

Men jeg var blevet lidt forkølet, og havde stadig lidt træthed i benene ovenpå Kaiser weekenden før, så jeg kunne bare ikke presse mig selv til mere end 27 km. Jeg havde ellers håbet på at kunnet have fået en tur på enten 32 km eller egentlig helst 35 km i benene inden nedtrapningen. Men det skete altså bare ikke.

I søndags var det altså så marathon tid, og vi tog op til Napa Valley lørdag, og overnattede der så jeg kunne få mest mulig søvn op til løbet. Napa er et fantastisk område. Det er virkelig lækkert, med masser af gode restauranter, vingårde hvor man kan prøvesmage deres vine, eksklusive forrretninger og en rigtig fed stemning. Det ligger ca. 1.5 times kørsel fra hvor jeg bor, så mange her fra Silicon Valley tager derop på weekendophold, hvilket vi også før har gjort.

Søndag morgen kl. 7:00 lød startskuddet. Det er et lille marathon, deltager mæssigt, ift. til Nike som jeg løb sidste år. Kun omkring 2.500 løbere stiller til start. De vil ikke have flere ind, det er ganske enkelt det maksimale antal af løbere de vil registrerer.

De første 10 km gik rigtigt godt. Jeg følte mig i god form, og det gik godt. Jeg havde bestemt mig for et tempo jeg ville løbe, som var noget langsommere end det jeg normalt løber. 42 km er langt at løbe, så alt krudtet skal ikke skydes af i starten. Da jeg var knap halvvejs gennem løbet, begyndte jeg at mærke lidt træthed i benene. Solen var begyndt at brænde godt igennem, så jeg svedte en del. Men jeg indtog godt med væske, så det var ikke et problem.

Lidt længere inde i løbet begynde mine ben at gøre ond, og svage kramper begynde at komme. Men efter ca. 25 km var det som om at det begyndte at gå bedre igen. Tempoet var dog en del lavere end da jeg startede. Solen bagte nu rigtigt, og det viste sig at blive den varmeste dag i Napa i år, med omkring 25 grader. Pænt varmt når man løber et marathon, og mit løbetøj var helt vidt af alt det salt jeg havde svedt ud…

Efter ca. 29 km begyndte kramperne i benene for alvor at tage til. Faktisk ved samme distance som da jeg løb Nike i oktober. Det gjorde løbet en hel del vanskeligere, og jeg blev nødt til at tage flere gåpauser. Ikke nok med det, mine tæer var virkelig ømme, og jeg kunne se at det yderste af højre sko begynde at blive rød af blod.

Hvert skridt begyndte at blive smertefuldt, men jeg tænkte tilbage på dengang jeg løb Nike. En mand stod i Golden Gate Park med et stort skilt med skriften: “Pain is temporary – pride is forever”. Oversat til dansk, betyder det noget i retningen af, at smerte er midlertidig, stoltheden varer evigt. Så jeg bed smerten i mig og løb videre.

Napa Valley Marathon - gennemført!

Krampen i benene, og tæer som blødte, sænkede mit tempo en hel del. Ved 35 km begyndte jeg at regne på hvor hurtigt jeg skulle gå/løbe for at nå i mål indenfor tidsgrænsen. Det var skidt nyt. Selv når jeg gik så hurtigt som jeg kunne, med smerterne, ville jeg ikke kunne nå i mål indenfor tidsgrænsen. Så der var kun en mulighed. Jeg blev nødt til at løbe så meget som jeg kunne, så hurtigt som jeg kunne. Jeg bed smerten i mig, og øgede mit tempo. Jeg kunne se at det ville blive et spørgsmål om ganske få minutter, om jeg ville nå ind indenfor tidsgrænsen eller ej.

Jeg kom ind i Napa by,et par km før mål, og folk langs ruten begyndte at juble ved synet af en løber. Det gav mig lige den sidste portion motivation til at slutte stærkt, og jeg løb alt jeg kunne de sidste 300 meter, og kom i mål 5 minutter før tidsgrænsen på 6 timer.

Marathon nummer to gennemført. Jeg må endnu engang sande, at det ikke er nemt at løbe 42 km. Det er hårdt, smertefuldt og en ekstrem mental udfordring. De sidste 10 km råbte kroppen “Giv op! Giv op! Giv op!” – og det skal man ignorere. Men netop disse ting tilsammen gør det samtidigt til noget helt fantastisk at gennemføre et marathon. Jeg må nok bare lære at leve med, at jeg ikke er en hurtig løber.

Vinderen af løbet kom iøvrigt i mål efter 2 timer og 24 minutter…

 

 

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +1 (from 1 vote)