October 21, 2014
RSS
Nike Women's Marathon 2011

Nike Women's Marathon 2011

Efter måneders træning, gennemførte jeg mit første marathon i går, søndag den 16. oktober.

Det var en fantastisk oplevelse, men samtidig det hårdeste og vanskeligste løb jeg har løbet! Løbet, Nike Women’s Marathon i San Francisco, anses for at være et vanskeligt løb, og ikke egnet for begyndere, på grund af de mange stejle stigninger på ruten.

De stejle stigninger begyndte efter ca. 10 km, og det gik bare op og op. Det virkede som om den ene stigning bare fulgte den anden. Hver gang jeg så toppen, var næste stigning lige rundt omkring hjørnet. Allerede efter 18 km ramte jeg muren. Under halvvejs gennem løbet, og med flere stigninger forude.

Mit mål var at gennemføre løbet på under 5 timer, og det virkede ikke urealistisk. Tre uger før løbet, havde jeg løbet 32 km på 3 timer og 25 minutter. Så at løbe de sidste 10 km på 1 time og 35 minutter virkede absolut muligt. Men de bakker jeg havde trænet i, var intet i forhold til bakkerne i San Francisco.

Jeg var dog fast besluttet på at gennemføre, og at opgive var ikke en mulighed jeg overvejede. Jeg skiftede istedet gear, og istedet for at forsøge at komme under 5 timer, tilpassede jeg mit løb så jeg ville gennemføre indenfor tidsfristen på 6.5 timer. Det gik langsomt bedre og bedre, og jeg var i stand til at øge tempoet en smule. Men så kom næste problem – krampe i begge ben.

Efter 29 km begyndte kramperne, og det var virkelig vanskeligt at løbe. Det var endda vanskeligt at gå. Jeg mødte en af mine coaches på ruten, og hun mente at jeg manglede salt. Så jeg tog en god portion salt, og det hjalp en smule, men ikke så meget at smerterne forsvandt. Jeg begyndte at regne lidt på hvor langsomt jeg kunne tillade mig at løbe/gå, og stadig være indenfor tidsgrænsen. Jeg kunne stadig nå det, men jeg kunne ikke bare gå i mål, jeg skulle løbe en god del af den resterende distance.

Så jeg løb så langt jeg kunne, når smerterne blev for meget gik jeg, indtil benene føltes lidt bedre, og så løb jeg videre. Den taktik så ud til at virke, for jeg holdte mig i rimelig afstand fra tidsgrænsen.

Ca. 2 km før mål mødte jeg flere af mine team medlemmer og ledere, som gennemførte Portland Marathon ugen før, som på skift løb nogle af de sidste kilometer med mig mod mål. En af teamets captains sagde at det var vanvittigt at løbe Nike Women’s Marathon som sit første marathon. Jeg var tilbøjelig til at give ham ret. 500 meter før mål mødte jeg min head coach som gav mig den sidste peptalk. Han sagde at det var fantastisk at gennemføre et marathon, at dette var mit øjeblik, det jeg havde trænet for i flere måneder. At løbe de sidste 100 meter, og se Amber stå med et “Go Carsten” skilt, var en følelsesladet oplevelse. Jeg havde en kæmpe klump i halsen.

Efter 5 timer, 55 minutter og 21 sekunder, krydsede jeg endelig målstregen.

En fantastisk oplevelse rigere, og bekræftet i, at belønningen venter forude hvis man bliver ved med at fighte, selv når alt ser sort ud og det er svært at få øje på målet. Det er med garanti ikke mit sidste marathon. Jeg har stadig et mål om at gennemføre et marathon under 5 timer. Det mål blev ikke indfriet i går…

 

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +2 (from 2 votes)

Træningen har ikke forløbet helt efter planen, da jeg har haft travlt på arbejde, og har haft besøg af familie de sidste tre uger. Men jeg har alligevel fået løbet de distancer jeg skulle, selvom jeg har måtte gøre det alene uden teamet’s support.

I søndags løb jeg det sidste lange løb inden marathon’et, og da jeg var forhindret i at løbe med teamet i Monterey, løb jeg på min sædvanlige rute på Los Gatos Creek Trail, med start i Campbell Park. Jeg fik løbet 32 km, hvilket var målet ift. planen, og det tog mig 3 timer og 25 minutter. Så jeg føler mig meget sikker på at jeg kan gennemføre marathon’et under tidsgrænsen, som vist er på 6 timer.

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +1 (from 1 vote)
Da jeg kom tilbage efter at have gennemført 28.8 km, havde et andet løbehold opsat en målport, som jeg passerede. Ikke de værste rammer at slutte i, efter et vanskeligt løb.

Da jeg kom tilbage efter at have gennemført 28.8 km, havde et andet løbehold opsat en målport, som jeg passerede. Ikke de værste rammer at slutte i, efter et vanskeligt løb.

I lørdags havde jeg endnu et langt løb, og det var bestemt ikke et af de nemmeste. Planen var, at jeg skulle løbe på en del af Nike Marathon ruten, som en slags træning op til løbet i næste måned. Men lørdag morgen blev jeg nødt til at ændre planer.

Jeg har besøg af familie fra Danmark for tiden, og de har gået med forkølelse eller noget i den stil. Måske fordi de ikke er vant til temperaturforskellen ude og ude. Med ca. 30 grader udendørs kører aircondition altid i lejligheden, i bilen, i butikker og alle andre steder. Så der kan være stor forskel på ude- og indetemperatur.

Nå, men jeg vågnede op fredag morgen, og var langt fra på toppen. Så jeg lavede en plan B. Hvis jeg stadig ikke havde det godt lørdag morgen, kunne jeg træne alene på Los Gatos Creek Trail, istedet for at køre op til San Francisco og træne med teamet på Nike ruten. Jeg havde nemlig den udfordring, at jeg skulle til bryllup samme dag, og være i kirken kl. 3. Så jeg havde ikke ubegrænset tid til at gennemføre løbet, og de 45-60 minutter jeg ville spare i kørsel på at løbe lokalt, istedet for i San Francisco, kunne blive nødvendig. For jeg satsede ikke på at kunne løbe i normalt tempo.

Lørdag morgen havde jeg det stadig ikke godt, men besluttede mig for at prøve at løbe den fulde træningsdistance på 18 miles, eller 28.8 km. Jeg besluttede mig for at løbe lokalt, istedet for at tage til SF. Mit favorit sted at løbe, når jeg løber alene, er Los Gatos Creek Trail, med start i Campbell Park.

Benene var noget tunge i starten, og det var også lidt vanskeligere at trække vejret ordentligt, men efter en halv times løb i jogging tempo begyndte jeg at få det bedre, og det blev lettere og lettere. Så det endte med at jeg gennemførte de 28.8 km, og brugte 3 timer og 18 minutter på det. Så selvom jeg ikke følte mig på toppen, var det alligevel et tilfredsstillende løb.

Efter de sidste par lange løb har jeg taget isbad, hvilket teamets coaches altid anbefaler. Og det virker! Jeg har langt fra de ømme muskler og led jeg tidligere har haft efter et langt løb, efter at jeg er startet med at tage isbad. Det lyder ekstremt at hoppe i et badekar med isvand, men det er faktisk ikke så slemt som det lyder. Og få timer efter at jeg havde løbet 28.8 km, dansede jeg til brylluppet…

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +1 (from 1 vote)

I lørdags havde jeg endnu et langt løb med teamet på Coyote Creek Trail, og distancen var 16 miles, eller 25.6 km. Jeg er jo nået dertil i min træning, at hvert langt løb er en ny personlig distance rekord.

To uger tidligere havde jeg løbet 14 miles, 22.4 km, og det var relativt nemt. Så jeg forventede ikke at to ekstra miles (3.2 km) ville blive en udfordring, men det var det faktisk. Jeg kan godt mærke at distancen begynder at blive lang! Den sidste kilometer føltes benene meget tunge, og jeg følte at jeg var tømt for energi da jeg nåede mål linjen.

En af forklaringerne er sikkert, at jeg kun indtog kalorier når jeg følte at jeg havde brug for det. Det har virket indtil nu, men jeg må nok indse at det ikke er godt nok, og at jeg bliver nødt til at indtage gel med faste intervaller istedet.

Selvom jeg gik lidt død den sidste kilometer, var det alligevel en fantastisk oplevelse. Både at løbe i de smukke omgivelser, men også at rykke min egen grænse.

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 9.5/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +1 (from 1 vote)
Los Gatos High School Track efter træning med teamet i aftes.

Los Gatos High School Track efter træning med teamet i aftes.

Jeg træner til Nike Women’s Marathon, som finder sted i San Francisco den 16. oktober i år. Da jeg besluttede mig for at jeg ville løbe et marathon, var jeg ikke i tvivl om at jeg ville træne med Team In Training. Jeg gennemførte mit første halvmarathon i San Francisco i februar med teamet, og det havde været en fantastisk oplevelse.

Team In Training er en gren af Leukemia & Lymphoma Society, som er en privat organisation der indsamler penge til kræftforskning, og til hjælp til kræftramte og deres familier. De stemmer ikke dørklokker, og de står ikke på gadehjørner med en raslebøsse. De indsamler udelukkende penge gennem Team In Training.

Det fungerer på den måde, at man kan træne til et stort event med teamet. De har virkelig dygtige coaches, og er fantastiske til at tilrettelægge træningsprogrammer og træningsløb for alle. Fra nybegyndere til rutinerede løber. Prisen for at deltage er, at man skal fundraise for organisationen. For et fuldt marathon er det typisk omkring $2,500, eller ca.  13.000 kr. Pengene rejser man ved at spørge venner, kolleger, familie m.fl. om et bidrag, og ved at arrangere events. De fleste restauranter giver mulighed for at man kan holde en fundraiser hos dem. Så på en bestemt dag, donerer de eks. 20% af omsætningen fra de kunder som siger at de er der for at støtte den der fundraiser.

Mange virksomheder matcher også donationer, så hvis en medarbejder donerer 500 kr. donerer virksomheden ligeledes 500 kr. Så selvom det lyder som mange penge, er det nemmere at nå end man skulle tro. Jeg kan rigtig godt lide tanken om at jeg træner til et personligt mål, jeg har det sjovt med teamet mens jeg træner, og jeg støtter et godt formål.

Og det er virkelig et godt formål! Leukemia & Lymphoma Society opnår virkelig gode resultater med de projekter de finansierer. Senest har forskere, takket være midler fra LLS, opnået et gennembrud indenfor genterapi. Læs pressemeddelelsen her.

På 14 uger har det team jeg er medlem af, og mentor for, rejst ikke mindre end $255,000 – hvilket svarer til mere end 1.300.000 kr.! Er det ikke fantastisk hvor meget et team på ca. 175 personer inklusiv staff kan rejse? GO TEAM!

 

 

 

 

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +2 (from 2 votes)

I lørdags var jeg på endnu et træningsløb i Santa Cruz. Denne gang var ruten lagt langs kysten, og det var en fantastisk oplevelse at løbe der. Jeg har løbet der en enkelt gang før, da jeg trænede til mit første halvmarathon.

Denne her gang løb jeg faktisk længere end et halvmarathon. Helt præcist 14 miles, eller 22.4 km. Det er det længste jeg nogensinde har løbet, men det føltes godt hele vejen, og jeg kan mærke at træningen i bjergene, og den bakketræning jeg har gennemgået de sidste par uger virkelig styrker mig som løber. Så jeg planlægger at lægge flere af mine frie træningsløb i områder med stejle stigninger.

Løbet i lørdags var som skrevet længere end et halvmarathon, og fra nu af og resten af sæsonen, vil jeg løbe længere end et halvmarathon hver anden uge. Næste lange løb er om knap to uger, og der er distancen 16 miles, eller 25.6 km. I starten virkede distancerne lidt skræmmende, men efterhånden som sæsonen skrider frem, virker de faktisk mindre og mindre skræmmende.

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +1 (from 1 vote)

Lørdag var jeg på et fantastisk løb med start fra Waddell Beach, og derfra gik det ellers opad! Ideen med dette løb var at forberede os, der skal løbe Nike Marathon i San Francisco, på bakker og stejle stigninger.

Ruten var egentlig en hiking rute, med stejle og til tider snævre stigninger, som nogle steder var umuligt at løbe. Så få steder var det nødvendig at gå. Et par steder skulle små vandløb krydses på meget primitive broer. Så det var absolut det mest vanskelige sted jeg har løbet.

Omgivelserne mindede meget om Rold Skov. Jeg har boet i udkanten af Rold Skov, og er opvokset tæt på, så jeg er ikke ukendt med skove. Men at løbe i en skov har jeg aldrig prøvet før!

Egentlig var planen, at jeg skulle løbe 12 miles, hvilket er 19,2 km. Det var samme distance som forrige weekend, og vi skulle ikke øge distancen fordi løb i bjerge ville være en del mere krævende en på flade stier.

Jeg startede forsigtigt ud, og løb en anelse langsommere end normalt. Men jeg følte mig i rigtig god form, så jeg øgede langsomt tempoet. Stille og roligt passerede jeg en god del af de team buddies der i starten havde passeret mig, og jeg kunne uden problemer holde tempoet.

Efter ca. 8 km begyndte en tanke at snurre. Det kunne være cool at løbe en halvmarathon i dag. Jeg kender ingen som har løbet en halvmarathon i bjerge. Det ville være lidt sjovere at kunne sige, at jeg har løbet en halvmarathon i Big Basin bjergene i weekenden, end blot 19,2 km…

Jeg lavede en deal med mig selv. Hvis jeg ville have energien til det, ville jeg vende om når jeg krydsede slutlinjen, og løbe tilbage ca. 900 meter, og derefter retur mod slutlinjen. Dermed ville jeg nå distancen på ca. 21 km som svarer til en halvmarathon.

Det føltes virkelig godt. Jeg kunne presse mig selv hele vejen, og indtog kalorier og sportsdrik helt efter planen, og sørgede for at drikke nok vand. Det her var sandsynligvis mit bedste løb nogensinde. Jeg har aldrig følt mig så stærk før. Så jeg fortsatte i, for mig, et højt tempo.

Da jeg havde ca. 3 km tilbage besluttede jeg mig for at gøre det. Jeg ville vende om ved slutlinjen, og tage den ekstra distance op til et halvmarathon!

Da jeg nærmede mig linjen, stod en fra teamet klar til at notere min ankomst, og han kiggede noget da jeg vendte om lige foran ham, og løb ud igen. Jeg nåede lige at få råbt “I’m doing a half”.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var mærket ovenpå turen. Løbet i bjergene, sammenlagt gik det nok plant ligeud max. 3 km, satte sine spor i benene. Men det var absolut det værd! Da jeg kom ind efter at have gennemført de 21 km, følte jeg mig i mit livs form. Både fysisk og psykisk. Det var en fantastisk oplevelse!

Jeg var endda overrasket over min tid. Måske er jeg i mit livs bedste form. Da jeg løb Kaiser Half Marathon i San Francisco i februar, hvor det stort set er fladt hele vejen, kom jeg ind i tiden 2 timer og 30 minutter. Denne halvmarathon, som foregik i bjerge med den ene hårde stigning efter den anden, tog mig kun 15 minutter længere at gennemføre.

Mange marathon løbere snakker om løb der bare slet ikke kørte for dem, og om løb hvor alt bare fungerede. Jeg tror at jeg oplevede et disse løb, hvor alt bare fungerede, i lørdags.

Halvmarathon i Big Basin's bjerge og skove - der var endda overskud til et smil til fotografen halvvejs.

Halvmarathon i Big Basin's bjerge og skove - der var endda overskud til et smil til fotografen halvvejs.

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +2 (from 2 votes)

Los Gatos High School Track

Her i aftes var jeg, som hver tirsdag, til træning med teamet på Los Gatos High School’s track. Til denne træning løb vi Yasso 800s, som er opkaldt efter løberen Bart Yasso. Det er ganske enkelt. Løb 800 meter, hvilket er to omgange på en bane, hold en pause og gentag. Ofte gentager man løb/pause 6-8 gange, men da vi har begrænset tid til træning, blev det ikke til mere end 5 gange 800 meter.

Det specielle ved Yasso 800s er, at de giver en god indikation af hvad ens marathon tid vil blive. Man skal løbe “komfortabelt hårdt”, som vores coaches siger. Dvs. man skal ikke sprinte, da man jo skal gentage de 800 meter en del gange. Men man skal presse sig selv nok til at blive forpustet.

Jeg løb i gennemsnit hver 800 meter på 4 minutter og 28 sekunder. Og ifølge Yasso metoden, vil min marathon tid derfor blive ca. 4 timer og 28 minutter. Hvis det vil lykkes, vil jeg være mere end glad. Ikke mindst set i lyset af, at mit marathon kommer til at foregå i det meget bakkede San Francisco…

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +1 (from 1 vote)
Løbesko med Team In Training shoe tag

Løbesko med Team In Training shoe tag

Jeg er næsten lige kommet hjem fra weekendens lange løb. Jeg har fået et nyt løbe ritual. Når jeg har trænet, kører jeg forbi Starbucks og får en Coffee Frapp Light (en slags slush ice bare med kaffe). At sidde i sofaen, langsomt sippe Frapp’en, og bare slappe af ovenpå et løb, er bare fedt!

Jeg havde aldrig troet at jeg rent faktisk skulle komme til at elske at løbe, men det gør jeg faktisk.

Løbeturen i dag foregik på Los Gatos Creek Trail. Trail’en er ret lang, og jeg har løbet på flere dele af den. I dag løb vi de første 4 miles (6.4 km) på en meget bakket  del af ruten, med stejle stigninger. De resterende 8 miles (12.8 km) var primært på en fladere del af ruten. Bakkerne var god træning til mit marathon i San Francisco. En del a ruten ligger i San Francisco’s stejle gader, hvilket er årsagen til at dette marathon regnes for at være et af de mest vanskelige.

Med de 12 miles i dag (19.2 km), er jeg tæt på at nå det længste jeg nogensinde har løbet, hvilket er en halv marathon i februar (13.1 miles, 21 km).

PS: Mit løbeteam har nu fundraised ca. $180,000, hvilket er ca. 935.000 kr. Det er sgu godt gået af et lille team!

 

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +1 (from 1 vote)

Sidste weekend var sæsonens første double-digit løb, hvilket vil sige at vi nu træner to-cifrede distancer. Jeg løb 10 miles, hvilket svarer til 16 km. Det føltes rigtigt godt, og jeg er tæt på at være tilbage i min halv-marathon form.

Efter løbet havde vi et “sammenskudsgilde” hvor vi alle medbragte bagels, ost, juice eller andet, så vi kunne holde en picnic efter løbet ved Almaden Lake Park. Jeg elsker det sociale element i løbeteamet, og denne gang kom en del a teamets honorees, dvs. kræftpatienter som har vundet over kræften, og er en del af teamet, og delte deres historie, og mindede os om hvor vigtigt vores engagement og fundraising er.

Denne weekend er et kort løb, hvilket vil sige den halve distance af hvad vi løb forrige weekend. Vi har kun lange løb hver anden weekend. Denne weekend leder jeg løbet sammen med min makker, og vi tager teamet ud på en lille løbetur på 3-5 miles (ca. 5-8 km) med start i Campbell Park ad Los Gatos Creek Trail. Det er et af mine favorit steder, og der hvor jeg typisk løber når jeg løber alene.

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0 (from 0 votes)