October 1, 2014
RSS

Author Archives: Carsten

Den 22. maj er en speciel dato for mig. Det var nemlig datoen hvor jeg besluttede mig for, at jeg var nødt til at ændre mit liv. Jeg husker stadig den 22. maj 2008 som var det i går. Jeg har skrevet om dagen før, men jeg vil lige kort fortælle historien igen her på årsdagen.

Jeg var på det tidspunkt meget overvægtig, og jeg følte at jeg hang fast i en dårlig livsstil. Jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig at bryde denne dårlige livsstil, men havde ikke rigtig motivationen, eller lysten til at gøre noget ved det. Men så skete der noget som ændrede motivationen. En kollega fik Diabetes 2, og var hårdt ramt af det. Jeg indså at det ligeså godt kunne have været mig, for den livsstil jeg levede, nærmest inviterede til det.

Den dag jeg indså det, den 22. maj 2008, besluttede jeg på vej hjem fra kontoret, at der skulle ske noget. Den samme aften spiste jeg kun det halve af hvad jeg plejede. Det blev starten på en alvorlig livsstilsændring, hvor jeg bl.a. tabte mig 70 kg.

Det er næsten svært at forstå alt det der er sket siden jeg, på en køretur på vej hjem en tilfældig torsdag aften, tog beslutningen om at der skulle ske forandringer. Jeg tabte mig så meget, kom i god form for første gang i mit liv, flyttede til Californien, fik en sportsvogn som jeg altid havde drømt om, mødt mit livs kærlighed, som jeg skal giftes med senere på året, har gennemført to hele marathon og er senest flyttet til et fantastisk område, hvor nogle af mine naboer er kendte sportsstjerner.

For fire år siden havde jeg aldrig troet, at det ville være muligt. Det er sådan noget man læser om, det er ALDRIG noget der sker for en selv. Det er en rigtig god påmindelse om, at det er aldrig for sent at gå efter drømmen, og at rigtigt, rigtigt meget er muligt hvis man tør at bryde sit hverdagsmønster.

Det har ikke været nemt, og det har krævet blod, sved og tårer. Men det har været det hele værd. Jeg ville gøre det hele en gang til, hvis det var nødvendigt.

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +1 (from 1 vote)

2 hele marathon, et halvmarathon og et 10 km løb på 5 måneder blev bare for meget

Jeg har faktisk haft lidt dårlig samvittighed over noget, og har også været en anelse sur på mig selv over det. Sagen er, at jeg totalt havde mistet lysten til at løbe.

Dårlig samvittighed over at jeg efter så meget træning bare lagde løbeskoene på hylden, og mistede løbeformen. Sur på mig selv over at jeg ikke bare tog mig selv i nakken, og bare tog ud og løb, og holdte løbeformen ved lige, selvom lysten ikke var der.

Men jeg var virkelig, virkelig, virkelig træt af at løbe. Min hårde træning startede for knap et års tid siden, da jeg begynde at træne til mit første marathon. Jeg trænede tre gange i ugen, nemlig tirsdag, torsdag og lørdag. Mit første marathon løb jeg så i oktober sidste år, Nike i San Francisco, og lidt over en måned efter løb jeg et 10 km løb. Så tilmeldte jeg mig mit andet marathon, Napa Valley Marathon, og begyndte derefter at træne hårdt frem mod dette mål i december. Som en del af opvarmningen tog jeg et halvmarathon i San Francisco den første weekend i februar, og Napa gennemførte jeg så fem uger senere. Hold op jeg fik løbet mange kilometer!

Da jeg havde gennemført Napa trængte jeg virkelig til en pause. Hver eneste weekend havde gennem  mere end et halvt år været styret af min træning. Jeg følte endda at jeg ikke var fuldt til stede da mine forældre tog den lange rejse over Atlanten for at besøge mig umiddelbart før mit første marathon. Så jeg havde brug for en mere normal tilværelse, uden et så fast træningsprogram.

Den pause endte så med at blive på 2.5 måned hvor jeg ikke løb så meget som en meter! Jeg gad bare ikke løbe. Det hang mig bare langt ud af halsen. Istedet begyndte jeg at træne dagligt i motionscenter, som jeg havde gjort før jeg begyndte at løbe.

Nu er jeg så kommet dertil, hvor jeg begynder at få lyst til det igen. Ikke helt til de lange løb endnu, men bare en morgentur på gaden hvor vi bor, rundt omkring i området, hvor der er dejligt fredeligt tidligt om morgenen. Det bliver til 4-5 km to gange om ugen. Jeg har endda overvejet om jeg skulle løbe Napa igen næste år.

Motion skal helst være sjovt,  eller ihvertfald noget man har lyst til. Jeg kan mærke at jeg havde brug for at gøre noget andet i en periode, og sådan tror jeg faktisk at de fleste vil have det indimellem.

Så mit råd er, hvis du ikke længere bryder dig om den træningsform du udøver, så tag en pause fra den, og prøv noget andet. Måske vender lysten tilbage, måske gør den ikke.

Det er ihvertfald bedre at skifte spor, end helt holde op med at motionere!

 

Vejen hvor vi bor, et skønt sted at løbe en morgentur

 

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +2 (from 2 votes)

Mit hjerte banker for iværksætteri (jeg har 3 virksomhedsopstarter i bagagen), så jeg er aktiv på Danmarks største iværksætter portal Amino.dk. Faktisk var jeg en af de første, som oprettede en profil, da serie-iværksætteren Martin Thorborg startede portalen i 2005. I dag prøver jeg at hjælpe nye iværksættere med den viden jeg har opbygget som iværksætter. Jeg er også ekspertblogger på forumet.

Nå, men dette indlæg skal ikke handle om mig, men om Simon. Simon er en gut som mildest talt har haft udfordringer på sin vej gennem livet. Sindslidelser har præget hans tilværelse, og har desværre givet ham urimelige vilkår for en god tilværelse. Økonomisk har han også fået nogle skrammer, som følge af sin sygdom, hvilket har bragt ham gæld og en fast plads i RKI. De sidste mange år har været ren overlevelse.

Men Simon har kæmpet sig tilbage, og hans største drøm er at begynde at klare sig selv, ved at bruge sit talent som fotograf. Simon er en virkelig talentfuld fotograf, men det halter med udstyret, hvis han skal ud og sælge sine evner til virksomheder, der forventer et professionelt produkt. Derfor oprettede Simon i desperation en besked på Amino.dk, hvor han bad om et lån på 3.000 kr. til nyt udstyr. Da han er i RKI vil banken naturligvis ikke hjælpe.

En iværksætter foreslog at der blev startet en indsamling, hvor andre brugere af Amino kunne give en donation, istedet for et lån. Og ganske hurtigt begyndte donationerne at tikke ind. En del iværksættere, mig selv inklusive, donerede mellem 200 og 500 kr. hver, og i skrivende stund er der indsamlet 3.500 kr. til Simon, så han kan indfri sin drøm om at leve af sin passion, fotografi. For Simon kan dette være vejen ud af afhængigheden til det offentlige system, og muligheden for at klare sig selv.

Jeg synes at det er en helt fantastisk historie. Tænk på hvilken betydning det kan få for den enkelte, hvis vi hjælper hinanden i den udstrækning vi kan. Hvis vi dropper holdningen, at der nok er andre der tager sig af det, og istedet giver en hånd, kan der virkelig udrettes noget.

Læs historien på Amino.dk her…

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0 (from 0 votes)

Marcel Fuursted

Whatever it takes!!! Det passer ret godt til en blog med navnet StrongPeople, ikk’? Den passer også enormt godt på mig, som har fået sætningen tatoveret på brystkassen – så den sætning møder jeg hver morgen i spejlet. Så starter dagen ;)

Carsten har spurgt mig om jeg ikke vil fortælle lidt om hvorfor jeg fik netop denne sætning tatoveret – og det svarede jeg, som du nok allerede har gættet, ja til.

Mit navn er Marcel Fuursted og jeg er grundlægger af og Group CEO for Brokerprint. Jeg har altid (eller det føles som altid; nærmere bestemt i14 år) arbejdet med online marketing og er anerkendt søgemaskineekspert.

Tilbage i 2008 fik jeg en depression som følge af en meget hård konkurs på mit første rigtige firma, som ramte mig personligt på mange områder – værst af alt: min styrke. Vi var et A/S og grundet en masse uenigheder og manglende fokus endte vi desværre med at måtte lukke mit hjertebarn ned.

Når det går dig godt og du brander dig meget, har du folk der elsker dig – og har du folk der elsker dig, har du helt sikkert også folk der hader dig. Og det driver mig faktisk! Men da det så skidt ud, måtte jeg sætte en hård facade op med trusler om søgsmål vedr. injuriende udtalelser fra de ‘haters’ der var. Den hårde facade fik jeg ikke rigtigt lagt fra mig og et halvt år senere, da jeg så småt får lagt denne beskyttende facade fra mig, ender det hele altså med at indhente mig – og det resulterede i en depression… En MEGET hård depression.

Nu vil jeg ikke kede dig med hvor hårdt jeg havde det – men jeg kan fortælle, at jeg faktisk var derude hvor jeg stod på den anden side af Limfjordsbroen, klar til at springe ned i det iskolde vand. Logikken vandt over mig. Styrken i mit hoved sagde: “Marcel, du er stærk – både fysisk og mentalt. Dét vand dér er iskoldt og det gør ondt at ramme. Men din styrke gør at du svømmer ind til kanten igen, så det eneste du får ud af dette er en slem forkølelse og en våd iPhone”… Så jeg kravlede tilbage.

Jeg fortalte ikke om dette til nogen, fordi jeg altid selv har tænkt om folk der begår selvmord, at de er hamrende egoistiske – og pludselig havde jeg selv disse mørke tanker.

Min mentor og forretningspartner valgte at sætte tid og kræfter af til at vende mig til det bedre. Han fik nogle livsfilosofier ind på livet af mig og motiverede mig til at ændre livsstil 100%. Meget sund og fokuseret kost. Træning hver dag. Løb. Pleje af det ydre. Rigtig mange ting.

Han fortalte mig om den styrke han så i mig og fortalte om min Whatever it takes ånd, som han mærkede i mig og som jeg førte videre til vores organisation. DEN sætning skulle jeg få printet ind på rygraden… Jeg valgte at tatovere den på mit bryst :)

Jeg rejse mig og blev faktisk stærkere end jeg nogensinde havde forestillet mig. Sætningen: “What doesn’t kill you, makes you stronger” er der VIRKELIG noget om, kan jeg bevidne!

Jeg byggede videre på en idé og koncept der hed Brokerprint som idag er igang med at blive åbnet i 3 nye lande.

Jeg hjælper iværksættere med at arbejde motiveret og målrettet mod deres mål med “Whatever it takes”, som deres drivkraft.

Historien, som jeg til at starte med faktisk var flov over, fortæller jeg åbent om idag, fordi jeg er kommet så stærk ud af det på den anden side. Kan jeg motivere bare 1% af dem der møder modstand, så tror jeg også på, jeg har bidraget til at skabe et bedre Danmark.

Det er det værste der er sket i mit liv og det er det bedste der er sket i mit liv.

Hvis jeg kan klare det, kan du også: WHATEVER IT TAKES!

 

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 8.5/10 (12 votes cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +10 (from 12 votes)

I sidste uge kom Amber en dag hjem og fortalte, at hun havde taget en rygepause på arbejde. Nu ryger hun ikke, så jeg spurgte hvad hun mente med det. Jo, hun var træt af at nogle af hendes kolleger tog den ene rygepause efter den anden, mens alle dem der ikke røg, bare arbejdede videre.

Så derfor besluttede hun sig for at også ville have en rygepause, men istedet for at stå udenfor kontoret ryge løs, gik hun en tur på 5-10 minutter.

Det syntes jeg var en fantastisk ide. Tænk hvis det blev ligså acceptabelt på arbejdspladserne at tage en 5-10 pause et par gange om dagen til at gå en tur, som det er at tage en rygepause. Det vil da give den generelle folkesundhed et lille, men vigtigt, løft.

På min arbejdsplads er folk generelt aktive. En del bruger middagspausen på at tage i fitness center, spille tennis eller lignende. Jeg går som regel en tur på ca. 25 minutter med 4-5 kolleger efter at vi har spist. Det er ikke alle arbejdspladser eller jobtyper der er så fleksible at det kan lade sig gøre.

Men hvis rygere kan tage pauser i løbet af dagen, bør vi andre vel også kunne tillade os at tage en pause til at gå en hurtig tur rundt omkring bygningen. Det har en positiv effekt. Man vågner op igen, får løsnet muskler og får ny energi. Man kan næppe sige at rygere får den samme virkning ud af deres pauser.

Måske du skulle tage en rygepause i dag…

 

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 2.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0 (from 0 votes)

Det er længe siden jeg sidst har lavet en løbe update, og det er skam ikke fordi jeg ikke løber længere.

Silicon Valley Turkey Trot

Jeg må indrømme at jeg havde brug for en lille pause efter at jeg løb mit første marathon i San Francisco i oktober sidste år. Men efter et par ugers pause, begyndte jeg så småt at løbe kortere ture, og gennemførte Silicon Valley Turkey Trot i downtown San Jose, på Thanksgiving Day, den 25. november. Det er et 10 km løb, et godt og sjovt løb, som 10.000 andre lokale løbere og motionister løb.

Efter Turkey Trot var det lidt småt med løbet i en periode. Men jeg var dog fast besluttet på at ville løbe endnu et marathon, og jeg havde hørt at Napa Valley Marathon var helt fantastisk. Jeg kender vist 5-6 der har løbet det. Ruten går langs alle Napa Valley’s vinmarker og vinproducenter, i utrolig smukke omgivelser. Så jeg tilmeldte mig løbet, som ville finde sted den 4. marts. Jeg begyndte langsomt at træne mig op til løbet, og fik sidst i december den fantastiske ide, at jeg også ville løbe Kaiser Half Marathon i San Francisco. Kaiser var mit første løb nogen sinde, og det første med Team In Training. Det var under træningen til dette løb, at jeg mødte min forlovede. Så jeg måtte bare løbe dette løb. Det gennemførte jeg så den 5. februar.

Kaiser Half Marathon, San Francisco

Træningen havde forløbet ganske fornuftigt op til dette løb, og den træningsplan jeg havde lagt, havde jeg fulgt. Der var bare lige det problem, at Kaiser Half Marathon lå rigtigt skidt ifm. min træning til mit marathon. Jeg skulle egentlig have haft at langt løb på 32 km den weekend ift. min træningsplan, og måtte pga. Kaiser altså nøjes med ca. 21 km den weekend. Den efterfølgende weekend blev jeg så nødt til at have mit 32 km løb, som ville være det sidste inden jeg skulle begynde nedtrapning.

Men jeg var blevet lidt forkølet, og havde stadig lidt træthed i benene ovenpå Kaiser weekenden før, så jeg kunne bare ikke presse mig selv til mere end 27 km. Jeg havde ellers håbet på at kunnet have fået en tur på enten 32 km eller egentlig helst 35 km i benene inden nedtrapningen. Men det skete altså bare ikke.

I søndags var det altså så marathon tid, og vi tog op til Napa Valley lørdag, og overnattede der så jeg kunne få mest mulig søvn op til løbet. Napa er et fantastisk område. Det er virkelig lækkert, med masser af gode restauranter, vingårde hvor man kan prøvesmage deres vine, eksklusive forrretninger og en rigtig fed stemning. Det ligger ca. 1.5 times kørsel fra hvor jeg bor, så mange her fra Silicon Valley tager derop på weekendophold, hvilket vi også før har gjort.

Søndag morgen kl. 7:00 lød startskuddet. Det er et lille marathon, deltager mæssigt, ift. til Nike som jeg løb sidste år. Kun omkring 2.500 løbere stiller til start. De vil ikke have flere ind, det er ganske enkelt det maksimale antal af løbere de vil registrerer.

De første 10 km gik rigtigt godt. Jeg følte mig i god form, og det gik godt. Jeg havde bestemt mig for et tempo jeg ville løbe, som var noget langsommere end det jeg normalt løber. 42 km er langt at løbe, så alt krudtet skal ikke skydes af i starten. Da jeg var knap halvvejs gennem løbet, begyndte jeg at mærke lidt træthed i benene. Solen var begyndt at brænde godt igennem, så jeg svedte en del. Men jeg indtog godt med væske, så det var ikke et problem.

Lidt længere inde i løbet begynde mine ben at gøre ond, og svage kramper begynde at komme. Men efter ca. 25 km var det som om at det begyndte at gå bedre igen. Tempoet var dog en del lavere end da jeg startede. Solen bagte nu rigtigt, og det viste sig at blive den varmeste dag i Napa i år, med omkring 25 grader. Pænt varmt når man løber et marathon, og mit løbetøj var helt vidt af alt det salt jeg havde svedt ud…

Efter ca. 29 km begyndte kramperne i benene for alvor at tage til. Faktisk ved samme distance som da jeg løb Nike i oktober. Det gjorde løbet en hel del vanskeligere, og jeg blev nødt til at tage flere gåpauser. Ikke nok med det, mine tæer var virkelig ømme, og jeg kunne se at det yderste af højre sko begynde at blive rød af blod.

Hvert skridt begyndte at blive smertefuldt, men jeg tænkte tilbage på dengang jeg løb Nike. En mand stod i Golden Gate Park med et stort skilt med skriften: “Pain is temporary – pride is forever”. Oversat til dansk, betyder det noget i retningen af, at smerte er midlertidig, stoltheden varer evigt. Så jeg bed smerten i mig og løb videre.

Napa Valley Marathon - gennemført!

Krampen i benene, og tæer som blødte, sænkede mit tempo en hel del. Ved 35 km begyndte jeg at regne på hvor hurtigt jeg skulle gå/løbe for at nå i mål indenfor tidsgrænsen. Det var skidt nyt. Selv når jeg gik så hurtigt som jeg kunne, med smerterne, ville jeg ikke kunne nå i mål indenfor tidsgrænsen. Så der var kun en mulighed. Jeg blev nødt til at løbe så meget som jeg kunne, så hurtigt som jeg kunne. Jeg bed smerten i mig, og øgede mit tempo. Jeg kunne se at det ville blive et spørgsmål om ganske få minutter, om jeg ville nå ind indenfor tidsgrænsen eller ej.

Jeg kom ind i Napa by,et par km før mål, og folk langs ruten begyndte at juble ved synet af en løber. Det gav mig lige den sidste portion motivation til at slutte stærkt, og jeg løb alt jeg kunne de sidste 300 meter, og kom i mål 5 minutter før tidsgrænsen på 6 timer.

Marathon nummer to gennemført. Jeg må endnu engang sande, at det ikke er nemt at løbe 42 km. Det er hårdt, smertefuldt og en ekstrem mental udfordring. De sidste 10 km råbte kroppen “Giv op! Giv op! Giv op!” – og det skal man ignorere. Men netop disse ting tilsammen gør det samtidigt til noget helt fantastisk at gennemføre et marathon. Jeg må nok bare lære at leve med, at jeg ikke er en hurtig løber.

Vinderen af løbet kom iøvrigt i mål efter 2 timer og 24 minutter…

 

 

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +1 (from 1 vote)

Lars Holdgaard - iværksætter og indehaver af Mulius og GodeKarakterer.dk

Jeg er en iværksætter på vej frem. Jeg er ung, passioneret, lykkelig og arbejder urimelige timer. Her vil jeg kort fortælle om hvordan det er at vælge iværksætter som levevej.

Min hverdag er som regel dem samme alle ugens dage. Om det er weekend eller hverdag rager mig ikke – den eneste forskel er at der er færre mails at tage sig af fordi resten af verden holder lukker. Jeg står op henimod hvad andre kalder frokost hvor jeg får min morgenmad. Jeg arbejder derefter indtil en 18-tiden, hvor jeg går en tur med kæresten og eventuelt handler i Netto. Derefter laver kæresten og jeg mad sammen og bruger tid som kærester. Når der er spist arbejdes der videre, ofte afbrudt en halv times tid hen af aftenen for kærestehygge og derefter arbejde til langt ud på natten.

Jeg burde egentlig skrive VI. Jeg driver forretningerne Mulius og GodeKarakterer.dk med min kæreste. Vi har begge det mål at kunne leve af vores forretningen så hurtigt som muligt – og det går fremad. Den livsstil vi lægger for dagen er hverken sund eller balanceret – men det går fremad.

Når vi viser vores to-do lister til andre griner de. ”Jaja, som om det tager en måned – det tager da minimum 4 måneder”. Som regel er vores lister løst efter 2 uger. Når der er passion involveret går tingene hurtigt.

Men hvad for noget arbejde bliver der egentlig lavet? ”Timothy Ferris siger jo selv at flere timer ikke nødvendigvis er svaret”.

Jeg elsker konceptet om 4 Hour Work Week, og det her med at kunne trække sig tilbage i længere perioder. Men målet om at arbejde 4 timer om ugen er i mine øjne latterligt: det handler om at have det sjovt – og hvis du ikke finder dit arbejde sjovt bør du sku nok lave noget andet. Jeg knokler gerne 80-100 timer om ugen på mine projekter fordi det er fedt og jeg brænder for det.

Det største projekt min kæreste og jeg har er Mulius. Den vender tankegangen om webshops på hovedet og præsenterer universer. Nok med ”køb, køb, køb!” – vi fokuserer på en sjov brugeroplevelse. Sitet blev kodet fra bunden i ASP.NET – 3 uger til første release var oppe. I dag kører vi på 2½ måned og systemet spiller efterhånden virkelig godt og vi er begyndt at komme frem i søgemaskinerne.

Så hvad er planen? At arbejde 80-100 timer hver uge hele dit liv? Nej for pokker da.. Vi rejser til Manila om et stykke tid og bosætter os med swimming pool, maid og 30 grader året rundt. Der skal klart slappes mere af og outsources mere til søde Filippinere. Men jeg skal stadigvæk frem ad. Mulius skal nok blive kæmpestort og blive et navn kender.

Det er blevet en smule rodet, men nærmere brudstykker af passion. Hvis der var en egentlig pointe med dette indlæg er det: Lav hvad du elsker. Jeg elsker at arbejde og jeg elsker at skabe ting. Det gør jeg på fuld knald – ikke noget halvt. Hvis du gerne vil have succes som iværksætter er jeg overbevist om det er en god ide at passe på med Timothy Ferris 4 timer om ugen tankegang – den kan tage alt momentum. Skal du frem skal der knokles – men gør det med passion.

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 9.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: +2 (from 2 votes)

Avocado - super sund grønsag

Jeg læste i dag en artikel på Positively Positive, om syv fødevarer som har særdeles gode egenskaber. Jeg træner i øjeblikket til mit 2. marathon, som finder sted om 1.5 uge i Napa Valley. Så jeg er ekstra opmærksom på min kost, da jeg tydeligt kan mærke forskel når jeg løber lange træningsløb, om kroppen kan lide det jeg spiser eller ej.

Artiklen nævner disse syv fødevarer som “super fødevarer”:

  1. Avocado
  2. Bønner
  3. Blåbær
  4. Korsblomstrede grønsager
  5. Spinat
  6. Valnødder
  7. Vild laks

Jeg vil ikke beskrive i detaljer hvorfor de enkelte fødevarer betegnes som super fødevarer, men istedet blot nævne nogle af deres fordele.

Avocado er med til at forebygge hjerte sygdomme, cancer og øjesygdomme. Bønner er gode for hud, celler og hjerne, og kan reducere blodtryk. Blåbær er jo nærmest et superbær som kan bidrage til forebyggelse af cancer, sukkersyge, hjerte sygdomme, mavesår og højt blodtryk. Korsblomstrede grønsager (broccoli, rosenkål, blomkål og andre former for kål) er også cancer forebyggende. Spinat indeholder en mængde vitaminer, proteiner og fedtstoffer som er gavnlige for hele kroppen. Valnødder er godt for hjerte og hjernen, og kan muligvis forsinke udvikling af Alzheimers og Parkinsons sygdommene. Endelig er laks en god protein kilde, og cancer forebyggende.

Hjemme hos os bruger vi faktisk de fleste af disse fødevarer flittigt. Både Amber og jeg er pescetarians,  hvilket betyder at vi ikke spiser kød, men dog fisk og skaldyr. Så vores protein behov bliver primært dækket gennem fisk, skaldyr og i høj grad bønner. Istedet for almindelig salatblade bruger vi typisk babyspinat blade. Det er mindre vandet og smager generelt af mere.

Avocado bruger vi som regel i salater, sandwiches og mexicanske retter. Vi kan generelt godt lide mexikansk mad, som der findes i overflod her i Californien. Og det indeholder typisk både bønner og avocado.

Jeg forsøger at holde mig til lokalt dyrkede fødevarer, og spiser efter hvad der er sæson for – helst økologisk hvis muligt. Det smager bedre, og jeg kan godt lide tankegangen om ikke at spise fødevarer der har rejst den halve verden rundt. Både af miljøhensyn, men også fordi fødevarer som er modnet i kølecontainere på et fragtskib bare ikke smager af så meget som lokalt dyrkede fødevarer.

Jeg håber at du kan bruge listen til at tilføje din kost nogle gode fødevarer, med gode egenskaber. Læs artiklen på PositivelyPositive her – der er flere detaljer om de enkelte fødevarer i deres artikel.

 

 

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0 (from 0 votes)

Jeg bruger bl.a. Facebook til at få et dagligt skud inspiration. Jeg er tilmeldt en hel masse nyhedsbreve, men læser dem desværre alt for sjældent. Det er mere overskueligt og nemmere at følge spændende personer og websites på Facebook.

Her er nogle af mine favoritter:

Positively Positive
Det er uden tvivl mit favorit site hvad positiv tænkning angår. Der er masser af rigtig gode artikler, citater og indlæg fra forskellige personer. Siden byder på mange gode tips til, hvordan man kan se verdenen med mere optimistiske og positive briller.  Sidens slogan er: Your Attitude + Your Choices = Your Life. Det synes jeg er et helt fantastisk syn på livet at have. Link: www.positivelypositive.com

Christine Eilvig
Jeg bliver bare altid i ekstra godt humør af at læse Christine’s indlæg på Facebook. Jeg indrømmer gerne, at jeg aldrig (og jeg mener ALDRIG) før har forstået den mere spirituelle vinkel på livet. Men Christine Eilvig formår bare at bringe det ned på jorden, og formidle det på en måde jeg kan relatere til, og forstå. Og så er alle Christine’s indlæg så fyldt med livsglæde og positivitet, at det smitter. Jeg håber at jeg på et tidspunkt får mulighed for at deltage i et af Christine’s foredrag… Link: www.christineeilvig.dk

Nialaya – Jannik Olander
Okay, jeg indrømmer at dette er et lidt utraditionelt site at bruge som inspirationskilde. Det er jo et site som primært er markedsføring for en butik og webshop. Hvis du ikke i forvejen kender til Jannik Olander, så er den korte version, at han driver en meget succesfuld virksomhed i Hollywood, som laver smykker. Kunderne er bl.a. top celebs fra Hollywood og musikverdenen. Jannik’s blog er primært en samling af fotos som inspirerer ham. Og jeg bliver også inspireret af dem. Nialaya Magazine, som bloggen hedder, viser skønheden i det enkelte og i nogle fantastiske ikoner. Både i form af personer og ting. Helt ærlig – vi har alle brug for lidt glitter i vores liv. Link: www.nialaya.com og www.nialaya.com/magazine

 

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0 (from 0 votes)

Tja, dette her er egentlig ikke en anmeldelse, men snarer starten på en anmeldelse.

Jeg har oprettet mig som bruger af Charlotte Bircow’s CB Wellness, hvilket er en slags online klub, hvor man får adgang til en masse tips, videoer, opskrifter, brevkasse og meget andet, lavet af Charlotte Bircow.

Der findes mange tilbud i denne kategori. Men jeg synes at der er flere ting der taler for at prøve CB Welness. Først og fremmest kan jeg godt lide Charlotte’s tilgang til emnerne. Hun formår at få tingene ned på jorden, og forstår at vi alle er almindelige mennesker, og ikke supermennesker.

Jeg kan også lide at Charlotte tænker i det hele menneske, og ikke kun er fokuseret på eks.at komme i superform. CB Wellness dækker emner som motion, kost, mental udvikling og meget mere. Og meget af informationen kommer i videoform, og det fungerer rigtigt godt. Videoerne er korte, budskabet er præcist og det bliver leveret på en yderst tillidsvækkende og behagelig afslappet måde.

Nåja, heller ikke helt uvæsentligt er prisen rigtig god. Mange tilbud i denne kategori koster en hel del penge. Men Charlotte Bircow’s CB Wellness er yderst overkommelig, prismæssigt. Man kan enten betale abonnement på månedsbasis, eller betale for et helt år. Det koster enten 69 kr. pr. måned, eller 750 kr. pr. år. Det synes jeg er en rigtig god pris for alt den information der er tilgængelig. Og man har også mulighed for at stille spørgsmål til Charlotte gennem en brevkasse.

Jeg vil løbende skrive lidt om mine erfaringer med mit medlemskab, og forsøge at gøre brug af de forskellige muligheder og tilbud der følger med.

Link: Charlotte Bircow

VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.10_1130]
Rating: 0 (from 0 votes)